Når diagnose møder identitet

— Hvordan lever jeg med det?

Et terapeutisk rum med muligheder - perspektivet ændrer sig, hver gang vi drejer hovedet. En lysning i skoven, hvor græsset svajer og granerne strækker sig mod himlen

Psykoterapi, supervision og rådgivning for voksne der lever med eller ved siden af et menneske med en diagnose.

For dig selv, dine pårørende, dit team, eller din arbejdsplads.

Cecilie Holst-Houmann, REG. psykoterapeut og specialsygeplejerske i psykiatri, Naturspejlet Psykoterapi i Nordjylland

Cecilie Holst-Houmann

REG. Psykoterapeut · Supervisor · Specialsygeplejerske i psykiatri · Medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter, FaDP

Med knap 20 års klinisk erfaring i arbejde med mennesker med psykiatriske diagnoser. Jeg arbejder i krydsfeltet mellem diagnose, identitet og eksistens — med voksne der bærer på noget tungt, og med de mennesker og systemer der omgiver dem. Min praksis er naturbaseret og funderet i fænomenologisk tænkning. Naturen er ikke et redskab i terapien — den er det rum, hvor mennesker kan møde sig selv uden krav, kritik og fordømmelse.

Klik på den, der passer dig

Til dig, der arbejder med mennesker. Supervision, personaletræning, undervisning og efteruddannelse for teams, bostøtter, bosteder, private og kommunale tilbud.
Til din arbejdsplads. Mennesker med diagnoser kan arbejde - når omgivelserne forstår dem. Og skaber det rum der har plads til diversitet. Undervisning, rådgivning til ledere, HR, teams om medarbejdere med psykiatriske diagnoser og arbejdsmiljø.
Til dig, der er pårørende. At leve ved siden af et menneske med en diagnose, kan være hårdt, ensomt og forvirrende - også selvom vi elsker dem.
"Du var altid nok.
For det var aldrig andres opgave at definere, hvem du skal være."
— Kærlig hilsen Cecilie

At få en psykiatrisk diagnose sent i livet, kan være som at skulle forstå sig selv bagfra.

Når vi først bliver set og forstået sent i livet. Kan der opstå frustration, vrede og sorg over alle de år, hvor ingen så noget. Under lagene kan der også opstå forvirring og identitetstab — og tvivl om, hvordan finder jeg vejen videre?

Mikrotraumer og komplekse belastninger.

Årtiers kompensation sætter sig i krop og sind. Når jeg arbejder med klienter i naturen, arbejder vi både kropsligt, psykologisk og neurobiologisk — for det kan ikke skilles ad. Vi arbejder udefra og ind — og indefra og ud. Det vi bliver optaget af i naturen, spejler noget der fylder i os selv.

ADHD, autisme og andre former for neurodivergens.

Maskering, sensorisk overbelastning, migræne, fysisk ubehag — og en livslang fornemmelse af at være forkert. Psykoterapi i naturen er uden krav og starter med at tage din oplevelse alvorligt. Lige der, hvor du er nu.

Forskellige former for direkte eller indirekte selvskade.

Vores adfærd er ikke dem vi er. Vores adfærd har en betydning og en funktion — hvadenten det er restriktioner, overdrivelser eller at påføre skade eller smerte. Når kroppen bliver det eneste vi kan kontrollere. Så er det dét vi gør. Jeg vil inviterer dig med om bagved adfærden — ikke for at stoppe den, men for at forstå, hvad den vil fortælle.

måske kender du fornemmelsen af at forsvinde?

Når vi mærker at vores måde, at eksistere på, er til gene for andre mennesker — kan det være en sidste udvej, at dissociere. Over tid kan dissociation som forsvar, blive så kendt og “sikkert”, at vi bliver væk fra os selv — og vi kan have brug for hjælp til, at finde tilbage. Ikke blive en anden, men skabe plads og rum til, at vi tør komme hjem i os selv.

Myter, roller, stigma i organisationer eller på arbejdspladsen.

Når et helt team eller en hel arbejdsplads har brug for at forstå, hvad det vil sige at arbejde med — eller som — mennesker med diagnoser. Selvom vi skriver 2026 er der stadig masser af berøringsangst, misforståelser, frygt, antagelser og mangel på viden om, hvad det vil sige, at have en psykiatrisk diagnose.

Sygdom og sundhed kan sameksistere